Den Satans tumult – Historisk heksejagt ved Maria Østerby Elleby
Hvorfor begyndte man at brænde mennesker som hekse – og hvorfor holdt man til sidst op?
Det fortæller formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer, ph.d. i historie og forfatter Maria Østerby Elleby om, og tager tilhørende med tilbage til 1500- og 1600-tallets heksejagter. Hvem blev anklaget, hvordan kunne mistanke vokse til rygter, anklager, retssager og i sidste ende bål og brand.
For hekseforfølgelserne opstod ikke i en verden, hvor mennesker tænkte på sig selv som brutale eller overtroiske. Heksen blev opfattet som en alvorlig trussel. Men noget ændrede sig. Med udgangspunkt i danske og europæiske trolddomssager fortæller Maria Østerby Elleby om heksejagtens logik, dens paradokser og dens gradvise sammenbrud. For historien om heksejagten handler ikke kun om, hvorfor mennesker forfulgte hekse, men også om, hvordan et samfund langsomt holdt op med at tro, at den slags anklager kunne bevises i en retssal.
Maria Østerby Elleby er formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer og forfatter til bøgerne Den Satans tumult – Heksejagt i Højesteret, Hekseri – den store bog om magi og Bål og brand: Heksejagt i Danmark

Havarthigården

