2024-03-12 14:00

Med døden helt inde på livet! Christian Uldahl

Med døden helt inde på livet!

I dette foredrag giver bedemand Christian Uldahl et tankevækkende og muntert indblik i tidens tendenser, når det gælder vores valg i forhold til at komme godt herfra.

Du får et unikt indblik i en spændende verden, hvor begravelser og bisættelser – både historisk og nutidigt set – bliver behandlet på en befriende ærlig og til rette tid underholdende facon.

Christian fortæller bl.a. hvordan man undgår at blive levende begravet, de sikre dødstegn samt de mange muligheder du har for at tilrettelægge din egen personlige begravelse.

Der vil blive aflivet myter og der vil blive mulighed for at stille netop det spørgsmål, som du altid har drømt om at stille en dødkedelig bedemand.

Christian Uldahl er eksamineret bedemand og uddannet Krise- og Traumeterapeut. Han er daglig leder af familievirksomheden, Uldahls Begravelsesforretning, der varetager bisættelser og begravelser i København og Nordsjælland. Han har mere end 20 års erfaring og underviser bl.a. på uddannelserne til sygeplejerske, social- og sundhedsassistent. Dernæst underviser han -og er fast foredragsholder for præster, konfirmander og foreninger, der interesserer sig for den sidste rejse og måden vi kommer fra livet.

Havarthigården

Havarthivej, Holte, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.