2023-05-09 14:00

Foredrag om “de gemte børn” ved sygeplejerske Anette Drucker.

De har i mange år været glemt, men nu vil en af “de gemte”, Anette Drucker, komme og fortælle om sine egne oplevelser. Hun vil vise billeder og yderligere fortælle om nogle af de andre skæbner.
Anette Drucker har først nu villet fortælle. ”Jeg har besluttet, at min historie er en del af en historie, som må fortælles så længe der en mulighed for det!
Bogen, hvor min historie er med i, er” De gemte børn” skrevet af Kirsten Nielsson.
Da nazisterne indledte forfølgelsen af jøderne i Danmark flygtede hovedparten af de danske jøder til Sverige. Man har fundet ud af, at mange af børnene ikke kom med, men blev skjult i Danmark. I bogen fortæller 11 af disse børn for første gang deres historie, næsten 70 år senere!
I mit foredrag fortæller jeg om, hvordan jeg blev en del af bogen. Derefter fortæller jeg min jødiske historie: om huset Drucker gennem 100 år og min farfars dagbog om flugten og eksilet i Sverige. Derefter fortæller jeg min egen historie. Jeg blev i 1943 gemt hos min morfar. Jeg fortæller, hvordan adskillelsen fra mine forældre kom til at påvirke især min barndom og ungdom, men også mit voksenliv.
Det er selvfølgelig en meget personlig historie.
Til sidst fortæller jeg kort om enkelte af de andre børns historier”.

Havarthigården

Havarthivej, Holte, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.