Velkommen tilbage fra ferien!
Forhåbentlig har alle nydt godt af sommeren og de lange, lyse dage.
Vi glæder os i bestyrelsen til at byde velkommen til vores ottende efterårssæson, som er fyldt med mange, meget forskellige foredrag om næsten alt, lige fra biodiversitet, Europa i klemme og Tunsafari, til romaerne i Helsingør, samhandlen med Kina, Femernbælt og forbrugerrettigheder – for nu blot at nævne nogle af de spændende foredrag, der venter os.
Der er meget at komme efter, ikke mindst det samvær, vi har med hinanden ved møderne og udenfor, i de forskellige interessegrupper.
Vores første møde er tirsdag den 19. august 2025
Er du ikke længere aktiv i klubben?
Vi er pt 170 medlemmer og der er stadig mange kvinder på ventelisten, så hvis du, der læser dette ved, at du ikke længere har mulighed for at være medlem, vil vi bede dig om at kontakte klubben på mailen:
Tilmelding til vores møder er nødvendig
Vi minder også lige om, at man skal huske at tilmelde sig hvert enkelt møde, for at kunne deltage i det. Der kommer en mail ud en uge før mødet med et tilmeldingslink. Dette skal man aktivere OG betale 30 kr. Når man har betalt, får man straks en kvittering fra NemTilmeld, så hvis man IKKE har fået en kvittering, har man ikke betalt.
Tilmelding til vores udflugter og sommer-og julefrokoster kommer ud 2-3 uger før, og man skal huske at gemmetilmeldingen, så man kan melde afbud, hvis det bliver nødvendigt.Afbud til udflugter og jule- og sommerfrokoster skal altid ske til Lis Reker: [email protected]
Stigende priser
Vi bliver alle ramt af de stigende priser, også i forbindelse med betaling af vores møder via NemTilmeld. Derfor skal vi indskærpe, at vi kun modtager betaling med privat Dankort og at forslaget, som nogle medlemmer har stillet at kunne betale med mobile Pay, er HELT udelukket da prisen for dette er meget høj
Parkering
Der er mange, der konkurrerer om parkeringspladserne ved Havarthigården, derfor minder vi om, at der også er andre steder, man kan stille sin bil, ligesom vi opfordrer til, at man organiserer samkørsel. Vedhæftet er en oversigt over parkeringsmuligheder ved og omkring Havarthigården.
Vel mødt tirsdag den 19. august!
