Godt Nytår 2022

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer rigtig Godt Nytår i 2022!
I 2021 blev mødeaktiviteten i Blixenklubben genoptaget for alvor efter den første nedlukning. Vi begyndte forsigtigt i foråret med udelukkende at afholde udendørs møder, dvs. forskellige udflugter, seks i alt, til så forskellige steder som Bellevue, fugletur i Vaserne, Det danske Schweiz, Rosenborg Slot, DTU og Barokhaven ved Gammel Holtegard.
I efteråret afholdt vi så vores møder ’as usual’. Da smittetrykket tog til, genindførte vi vores restriktioner med krav om mundbind, af-spritning af alle kontaktflader og kaffe & kage fire forskellige steder i lokalet med ’stewardesse’ servering’, og sæsonen blev afsluttet med en meget vellykket og velbesøgt julefrokost i Søllerød Golflub.

Vi glæder os til, at vi alle kan ses igen i det nye år, men desværre er smittetrykket stærkt stigende, og der har ikke været politisk flertal for at lempe restriktionerne.
Derfor finder vi det nødvendigt at aflyse foredraget den 18. januar, og vi afventer myndighedernes udmelding den 16. januar, inden vi tager stilling til, hvad der yderligere skal ske. Vi forventer, at vi kan fortsætte møderækken fra og med den 25. januar, men om det bliver sådan, vil tiden vise.

Generalforsamling 2022
Vi afholder den årlige generalforsamling tirsdag den 22. februar kl.14.00 på Havarthigården – reservér gerne datoen!

I får naturligvis besked om, hvorvidt møderækken kan fortsætte, ligesom vi også tager stilling til, om vi kan afholde vores generalforsamling som planlagt.

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.