Blixen NYT 2023
Blixen Nyt 1, 2023
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer rigtig Godt Nytår i 2023!
Forårets møder ligger på vores hjemmeside og her kan du orientere dig i de mange spændende og varierede foredrag der venter. Man kan komme til hjemmesiden ved at klikke på nedenstående link:
Forside – Blixen Klub Rudersdal – Tirsdag .
Årets Generalforsamling 2023
Vi afholder den årlige generalforsamling tirsdag den 21. februar kl.14.00 på Havarthigården – reservér datoen!
Tilmelding til vores møder er nødvendig
Vi minder også lige om, at man skal huske at tilmelde sig hvert enkelt møde, for at kunne deltage i det. Der kommer en mail ud en uge før mødet med et tilmeldingslink. Dette skal man aktivere OG betale 25 kr. Når man har betalt, får man straks en kvittering fra NemTilmeld, så hvis man IKKE har fået en kvittering, har man ikke betalt.
Fejl 40
Noget andet omkring betaling er, at man skal være meget opmærksom når man tilmelder sig – måske især hvis man tilmelder sig via sin smart-/ IPhone. Det sker stadig, at man har fået tilmeldt sin mand til mødet i stedet for sig selv . Det er en såkaldt ’fejl 40’, dvs. at fejlen befinder sig 40 cm fra skærmen . Dette sker, hvis man lader google auto-udfylde tilmeldingsblanketten, og man ikke tjekker sit navn inden man trykker på køb.
Hvis du ønsker ændringer på hjemmesiden, så mail venligst til:[email protected]
Vi ses den 17. januar!
