2022-10-04 14:00

Sabine Kirchmeier. Foredrag om det Danske Sprog

Jeg har beskæftiget mig med sprog og teknologi i mere end 40 år, senest som direktør for Dansk Sprognævn og som formand for det sprogteknologiske udvalg nedsat af kulturministeren. Som forsker og ph.d. i lingvistik og datalingvistik har jeg beskæftiget mig indgående med det danske sprog og med udvikling og brug af sprogteknologiske produkter og resurser, fx oversættelsesværktøjer, sproglige databaser og tekstanalysesystemer for dansk. Som leder på hhv. CBS og Dansk Sprognævn de seneste 20 år og som medlem af flere bestyrelser har jeg et grundigt kendskab til de udfordringer som den teknologiske udvikling byder danske virksomheder og offentlige institutioner, og et skarpt blik for de organisatoriske forandringer det medfører. Som formidler og underviser spænder jeg bredt. Jeg har undervist og holdt foredrag på alle niveauer fra folkeskolens ældste klasser til ph.d.-kurser på universitetet og bl.a. udviklet en prisbelønnet masteruddannelse på CBS. Jeg formidler også gerne via aviser, radio og tv. Gennem talrige internationale forsknings- og udviklingsprojekter og som bestyrelsesmedlem i de europæiske sprognævns samarbejde (EFNIL) har jeg et aktivt netværk der dækker nøglepersonerne inden for sprog og sprogteknologi i hele Norden og Europa.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.