2022-11-22 14:00
Jacob Saxild. Den Transiranske Jernbane, bygget af hans farfar.
Byggeriet af den Transiranske Jernbane i 1930’erne blev forestået af det danske ingeniørfirma Kampsax med dets chef Jørgen Saxild personligt i spidsen. Byggeriet er betragtet som en af de største danske ingeniørmæssige bedrifter nogensinde, og i 2021 blev jernbanen optaget på Unesco’s verdensarvsliste. Jørgen Saxilds barnebarn, Jacob Saxild, fortæller om dette fantastiske byggeris tilblivelse og betydning – både for familien, men også for verdenshistorien. Foredraget kommer omkring utrolige ingeniørmæssige udfordringer og præstationer, over kongelige skrøner og 2. verdenskrigs slagmarker, og den slutter med en køretur med banen i dag… En fortælling, der selv om den strækker sig over 100 år, er meget personlig og baseret på familiens egne oplevelser og historier.

Der er ikke angivet noget sted
